Nu-situation
Folkekirken er en åndelig livsopfattelse blandt mange andre på Tuse Næs.
Folkekirken er desuden en del af det offentlige embedsværk. Vi påtager os offentlige forvaltningsopgaver, herunder begravelses- og vielsesmyndighed, samt personregistrering.
Kirkens formål er ældgammelt. Den udvikler sig løbende for ikke at ende som et museum, men for at møde mennesker hvor de er i dag.
Nye strukturer
I løbet af de sidste fem år er der sket følgende fire større ændringer i kirkens organisationsstruktur.
- Udby Sogn og Hørby Sogn er blevet slået sammen til Tuse Næs Sogn.
- Alle tre kirkegårde drives af et graverteam i stedet for to.
- Tuse Næs Sogn og Hagested Sogn er blevet til et pastorat.
- Kordegneopgaver bliver varetaget af et fælles kirkekontor i Holbæk.
Kirkens budgetter
Kirkens budgetter skal være ledsaget af en målsætning. Her beskriver menighedsrådet, hvad formålet er med at bruge kirkeskatsmidlerne. Det meste går selvfølgelig til den daglige drift og vedligeholdelse, således at folk kan blive døbt, viet og begravet, således at højmesser bliver fejret og ungdommen undervist, således at kirkegården og kirkens bygninger er velholdte – også til glæde for de kommende generationer.
Men ud over den daglige drift og vedligeholdelse kan man også skrive om særlige indsatsområder i budgettets målsætninger. De sidste fem år har det især været tre områder; 1) musiklivet, 2) lokalt samarbejde og 3) åbenhed/synliggørelse.
- Musiklivet: A) Etablere kirkekor. B) Etablering af musikhjørner i kirkerne ved at fjerne kirkebænk. C) Musik i skumringstimen (musikandagtsrække i sommertiden). D) Vesper og viser (aftengudstjeneste og fredagsbar).
- Samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner. Blandt andet A) Fastelavn og juletræstænding i samarbejde med Dagli’ Brugsen. B) Æblefestival i samarbejde med mange forskellige. C) Vesper og Viser i samarbejde med Huset på Næsset. D) Sankt Hans Aften i samarbejde med Kulturhuset Udby Forsamlingshus. E) Alsang på Havnen i samarbejde med Hørby Bådelaug. F) Morgensang i december i samarbejde med Udby Skole.
- Synliggørelse og åbning af kirken: A) Hørby Kirke er blevet vejkirke (dvs. åben hver dag mellem 7 og 19). B) Der opsættes hvert år julekrybbestald på Kirketorvet. C) Udendørsbelysning af kirkerne i vintermånederne. D) Forøget brug af bannere og tryksager i forbindelse med synliggørelse af arrangementer.
Ønsket tilstand inden for en tidshorisont på 5 år
Hvordan kirken og kirkelivet skal udvikle sig de næste år er selvfølgelig først og fremmest op til menighedsrådet. Derfor kan der ske små eller store ændringer i de kommende år, hvor der er meningshedsrådsvalg. Men nogle af udfordringerne og udviklingsmulighederne kan være:
- Struktur i forbindelse med konfirmander. Når skolegangen i 7. klasse ikke finder sted på Tuse Næs, men derimod i Tuse og på privatskolerne i Holbæk, hvad betyder det så for konfirmandundervisning og konfirmationer?
- Samarbejde med Hagested Sogn. Helt op til 1950erne blev Hagested regnet som det tredje sogn på Tuse Næs. Men de sidste 70 år er sognene blevet mere og mere adskilt. (Det skyldes formentlig Nykøbingvejens stigende trafik, samt mislykkede kommunesammenlægninger og mere eller mindre vellykkede samarbejde omkring skole og plejecenter).
- Sommerhusgæster. Kan kirken gøre mere for at komme folk i møde, som bruger deres fritid på Tuse Næs?
- Diakoni. Kan kirken gøre mere for folk i sorg, ensomme og socialt udsatte mennesker?
Hvordan arbejdsgruppen vil realisere disse visioner, kan du læse mere om i udviklingsplanen her: